Din browser er ikke understøttet. For at kunne benytte dette website skal du bruge en af de browsere, der er understøttet: Chrome, Firefox, Safari, Edge.
Vis indhold

Mere musik

Soleima billetter

Events

8 Resultater

Danmark

8 arrangementer

Galleri

Om

Sarah Mariegaard, bedre kendt under kunstnernavnet Soleima, er en af Danmarks mest etablerede solister. I ottende klasse startede hun med at lave musik i bandet Flødeklinikken, og man kan ikke forestille sig, at hun er stået stille siden.

Med sin fortid i hiphop-gruppen Flødeklinikken, har den fantastiske sangerinde sine fødder solidt plantet i musikbranchen. Soleima-projektet tog da også hurtigt fart, efter udgivelsen af singlen “My Boi” i 2015, og siden har hun haft flere singler på P3’s Uundgåelige, samt internationale samarbejder med blandt andet rapperen Rico Nasty.

Soleimas musik er meget livlig og sprudlende elektronisk musik. “Jeg bliver inspireret af mange forskellige ting når jeg skriver. Naturligvis ting der sker i mit eget liv, men også mere abstrakte elementer såsom farver, lyde stemninger osv.”, fortæller Soleima.

En vigtig stemme

Musikken er kompromisløs og teksterne ærlige. Hun formår at skabe en lyd man sjældent har hørt, og især ikke på den danske musikscene. Det er derfor ikke underligt, at der er mange nyere skud på musikstammen, der drager inspiration fra Soleimas soniske univers.

Med hendes veletablerede status følger også et privilegium der går på, at ens stemme bliver hørt og taget alvorligt af offentligheden. Soleima har blandt andet spillet til den årlige “Hej Søster”-fest, arrangeret af kollegaen Maria Christina Apetri, der går under kunstnernavnet Fallulah. “Jeg vil gerne sende en tak til alle mine kvindelige kollegaer. Fordi de er modige og dygtige og det er vigtigt at vi opmuntrer hinanden til at blive ved med at lave musik i en branche hvor ligestilling stadig virkelig halter”, udtaler Soleima.

Det er altså betryggende at vide, at danske kvindelige kunstnere kan stå sammen på den måde, og kampen for ligestilling er én kvinde stærkere med Soleima på holdet.

OSZAR »